Followship of the prince

An unexpected turn of events...

Første spilgang, skrevet af Amroth Telrúnya

På givne tidspunkt befinder jeg, Amroth Telrúnya, mig ikke på det sted jeg havde forventet at se mig selv ved for bare en dag siden. For en dag siden var alt som det plejede, det kedelige og rutineprægede arbejde med at eskortere prinsen rundt til hans pligter, sørge for at han ikke rodede sig ud i al for meget ballade, (i sig selv et omstændigt stykke arbejde) og generelt støtte ham i hans daglige virke som kongelig. Personligt har mit job altid indebåret at være en slags bibliotekar, eller leksikon, for prinsen, både med al der bevæger sig indenfor det Arkane område, men også generel historie. En stor del af mit arbejde består også i, at tage mig af papirarbejdet prinsen ikke har tid, (eller lyst, for den sags skyld) til at bebyrde sig med. Men på den anden side tør jeg ikke tænke på hvordan tingene ville se ud hvis den kære prins selv skulle tage sig af arbejdet, så det har altid været for det bedste. En anden af prinsens ansatte, Victor Atreus, sørger for prinsens sikkerhed og gør det sikkert for prinsen at bevæge sig rundt, uden at skulle bekymre sig om overfald. Et meget stilfærdigt og roligt menneske, men han ved hvad han laver, for det meste i hvert fald. Han har ikke fået prinsen ud i synderligt farlige situationer endnu, indtil for nyligt.

Victor og jeg eskorterede prins Geoffric og kronprins Irvel til en kro ved navn Solstrålen. Her skulle de mødes med diplomater fra Sembia for at diskutere en våbenhvile mellem de to lande. Selvfølgelig en tiltrængt rejse fra al bureaukrati-arbejdet i Suzail.

Da vi kom frem til kroen blev Victor og jeg indlogeret som personale. Det er jo ikke fordi, at vi er hestene der trækker prinsens vogn, metaforisk set. Nej nej, vi fortjener ikke bedre end det. Kronsprinsens anstrengte forhold til hans lillebror smitter som sædvanligt af på hans hof folk.

Mens vi sidder på de dårligt polstrede skamler de kaldte for stole, møder vi til gengæld et nyt ansigt. En bred mand i stor rustning og et symbol på brystet af sin kåbe han bærer ud over, kommer til os og introducerer sig selv som Argos Moonbringer. På stedet genkendte jeg hans orden, og indså at han var endnu en af den type fanatikere, der kaster sig hovedkuls ind i dragens mund, i navnet på sin gud(inde), uden at se hvilken farve dragen har. Men på trods af den viden, præsenterer han sig ganske velformuleret uden at nævne sin gud i hver sætning, kun hver anden. Med et sælsomt udseende blev min interesse vakt, specielt ved tanken om hvor han befandt sig og på hvilket tidspunkt. Dog blev jeg skuffet da jeg finder ud af, at han hovedløst havde indlogeret sig på kroen, uden at vide at han ville bo i centrum for et diplomatisk møde. Men det var også fjollet at forvente andet. En anden ting der var anderledes ved paladinen, var hans sælsomme udseende, han var tydeligvis hverken elver eller eladrin, dog noget tredje af anden eksotisk race. Med et hurtigt kig i mine bøger, har jeg skaffet mig et overblik over hans races historie, men det vil jeg ikke fordybe mig i her.

Til middagen på den øverste etage havde kronprins Irvel inviteret Argos, og middagen forløb sig ganske stille og roligt. En af de sædvanlige diplomatiske middage hvor kronprinsen forsøgte, at skjule hans agenda i flinke vendinger og komplimenter, mens han samtidigt skulle prøve at gennemskue selv samme forsøg fra den anden side af bordet. Ganske kedeligt at være tilskuer til, men maden var udmærket (for en kro at være) og vinen udsøgt. Victor havde dog lagt mærke til at prinsen flirtede med diplomatens datter ganske hæmningsløst, og ved middagens opbrud forlod de rummet sammen. Vi besluttede, som altid med den slags situationer hvor prinsen sikkert ville rode sig ud i noget skadeligt for Cormyr, at følge efter ham på respektfuld afstand og observere. Victor, med hans evner med at bevæge sig rundt i mørket uset, sneg sig tæt ind på parret der havde fundet sig en pavillion, hvor de sad og gjorde hvad unge folk nu engang gør. Jeg selv tog plads ved vinduet i det ildelugtende personalerum, med god udsigt over terrænet.

Efter et stykke tid kyssede parret, og de snakkede lidt efter. Prinsen så ud som om han var blevet lidt for fuld til middagen, hvilket ikke undrede mig på det tidspunkt, men det viste sig senere at prinsen var blevet bedøvet af kysset med alkymi, tydeligvis en giftig læbestift. Men der var ikke tid til at tænke nærmere over det, for pludselig eksploderede første etage, og med den kronprinsen og hans følge. Hurtigt teleporterede jeg ned til prinsen, som i mellemtiden havde fået selskab af en masse War Wizards. Hvor de kom fra viste jeg ikke på daværende tidspunkt, men senere fandt jeg ud af at Karos Grafenstein og hans deling af War Wizards havde fulgt med os helt fra Suzail i ly af illusionsmagi. Sammen bekæmpede vi den angribende flok af soldater og hekse som pludselig dukkede frem af mørket. Diplomaten som havde kysset prinsen forsvandt fra stedet, og vi kæmpede en brav kamp for at beskytte prinsen. Han var dog ikke lige villig til at stå i baggrunden og se til, hvilket ikke gjorde vores job nemmere. Kampen gik frem og tilbage, og vi fik stille og roligt nedkæmpet soldaterne. Der var kamp over det hele, men the War Wizards er ikke til at spøge med, og med mine overlegne evner indenfor det det Arkane til at støtte dem var der ingen nåde. Specielt en ung soldat jeg ikke havde set før i Suzail, som jeg senere introducerede sig som Alanna viste sine overlegne evner. Imponerende for en kvinde i hendes relativt unge alder.

På et tidspunkt under kampen blev prinsen slået bevidstløs af en heks, og vores kære Grafenstein kunne ikke hjælpe ham på det tidspunkt, så situationen var kritisk. Var det ikke for Argos Moonbringer, som besluttede sig at tage del i kampen, havde den kære prins formentlig været i store problemer. Argos, med blod ned af hans kinder, som om at han havde spontant havde blødt ud af øjnene, kom slæbende på en kultist han havde taget til fange. Et skræmmende syn for kultister og andre letskræmte folk og fæ. For mig gjorde det ikke det store indtryk, måske fordi jeg havde spottet ham falde ud af vinduet på anden sal og falde ned på gårdspladsen, hvor han lå så lang han var.

Efter kampen sloges prinsen og Argos over hvem der skulle forhøre kultisten, og det blev besluttet efter en lang penis-længde konkurrence, at prinsen skulle afhøre ham og at Argos derefter skulle gøre hvad han nu ville med ham. Eller var det omvendt? Detaljer detaljer.. Essensen var i hvert fald, at manden skulle afhøres. Det viste sig at det var en deling Shar-kultister der stod bag angrebet, i dække som Sembia diplomater. En mand ved navn Paldemar er kultens leder og bor i noget der hedder De Syv Søjlers Hal, et sted oppe i bjergene med forbindelse til the Upper Underdark, hvor man kan handle lyssky varer, væk fra Cormyrs søgende blik.

Grev Thorfin, som havde sørget for at kroen stod til rådighed for prinserne og Sembias diplomater, var også på kroen da den øverste etage sprang i luften. Han var også til stede under middagen og deltog også i kampen, hvor han stod alene med 25 mand på samme tid, uden at fortrække en mine ved de mange kølleslag han fik. Det sagde han i hvert fald selv. Sammen med greven tog vi fangen til den halvbrændte kros stald og forhørte ham. Greven selv var imod at torturere fangen, selvom både prinsen og den fanatiske paladin var ivrige efter at forvolde så stor smerte som muligt på kultisten, for det viste sig at det var en præst for Shar. Prinsen ville hævne sin brors død og paladinen var bare tørstig efter ”retfærdighed”, og hvad det så end indebar. Dog kom det ikke videre end til snakken om hvordan forhøringen skulle foregå, før at Karos afbrudte prinsen og fortalte ham at han var anholdt for attentatet på hans storebror, kronprins Irvel. Karos havde i ly af vores heftige diskussioner omkring fangen sneget sig ud, og havde fået en magisk meddelelse fra Malir, højmarskal af the Purple Dragon Knights, hvor han forklarede at de havde fået oplysninger om at Geoffric ville dræbe sin storebror. Karos havde ikke fortalt ham at attentatet allerede var fundet sted, og det endte med en diskussion om hvorvidt at der var et kup undervejs, og at vi stod midt i det. Det endte med at vi fik overtalt Karos til at droppe hans plan om at tage prinsen til fange, for hvis der var et kup i gang, så ville vi alle blive hængt ud for det. Så uanset hvad vi gjorde ville det resultere i at vi blev beskyldt for kronprinsens mord. Forskellen ville så ligge i om vi ville være flygtninge og selv finde ud af hvad der var sket, eller om vi ville blive hængt efter en uge. Problemet var dog at Karos, som alle andre højtstående officerer, havde et bånd direkte til højmarskallen, hvorigennem han kunne blive sporet og langsomt dræbt. Så det stod selvfølgelig som det første på listen at hjælpe den stakkels mand, så han ikke led en utidig død. Hvilket tab det ville være, jeg har altid syntes godt om netop dette menneske.

Dapper Dan tilbød os at vi kunne låne hans magiske cirkel i the Sunshine Keep, hvor han selv ville hjælpe til med et ritual for at skære båndet over. Sammen med prinsen, Alanna og jeg hjalp vi Dapper Dan til at materialisere båndet. I samme øjeblik båndet kom frem begyndte prinsens våben at viske ”Shaaar…”, som det plejer at gøre når våbnet vil have hævn over nogle Shar tilbedere. Så prinsen tog sit sværd og huggede båndet over. Det viste sig altså at højmarskallen er Shar-tilbeder, så det højst sandsynligvis er ham som står bag kuppet.

Efter det vellykkede ritual fulgte jeg med Argos ned i fangekælderen, hvor den kære kultist blev holdt fanget. Her var jeg vidne til en sand symfoni af smerte, skrig og gråd, dirigeret af Argos og hans offerkniv. Efter seancen fortalte kultisten hvor vi kunne finde ham der stod bag angrebet – en mand ved navn Paldemar, som befinder sig i Tordenspirene i et sted der hedder De Syv Søjlers Hal. Så vi besluttede i fællesskab at opsøge denne Paldemar, for at komme til rods i Geoffrics brors mord, og hvorfor han var blevet beskyldt for det.

Så nu bevæger vi os mod the Tordenspirene i forklædning som handlende. Vi lavede en aftale med en gnom ved navn Bairwin fra byen Winterhaven, vi fik forklædningen og han fik os til at sælge en masse ting for ham. På vejen så vi tilbage mod Sunshine Keep, hvor to drager landede på taget. Var vi bare en dag længere om at komme afsted ville vi blive indhentet af the Purple Dragon Knights.

Hvad der venter os i tordenspirene vides ikke, men en ting er sikkert. Vi vil blive jaget overalt hvor the Purple Dragon Knights kan komme til, vi vil ikke kunne bevæge os rundt uden at kigge os over skuldrene og vi vil sikkert dø i forsøget på at opklare mordet. Men hvis alt går godt, kan vi ende med at overtage magten i Cormyr. Det er et farligt spil højmarskal Malir har startet, så må vi se om terningerne falder til vores fordel..

Comments

Keejchen

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.